      
 |
       |
|


|

Selleri puré suppe med gulerod og poppede græskarkerner
Til 4 personer.
|
|
Udskriv siden |
Ingredienser til suppen
1/2 selleri
2 løg
1/2 dl. citronolie (vi anbefaler Aromi d´Italia - 250 ml. koster 16,89 hos Søstrene Grene)
1,2 l. hønse bouillon
1,5 dl. cremefraiche 38 %
Ingredienser til gulerods mousse
3 skrællede gulerødder
1 spsk. fennikelfrø
1/2 dl. citronolie
En pose Anna og Claras græskarkerner til topping
Tilberedning af suppen
Sellerien renses og skæres i grove tern. Derefter sauteres dén og løgene i citronolien, til de er let møre dog uden at de tager farve.
Bouillonen tilsættes og simrer i ca. 1/2 time.
Derefter blendes det hele og presses gennem en sigte tilbage ned i gryden. Herefter bringes gryden i kog igen, og smages til med salt og peber.
Inden servering piskes cremefraichen i, og derefter må suppen ikke koge!
Tilberedning af gulerods mousse
Gulerødderne skæres i halve, og vendes i lidt olie og fennikel frø. Så bages de i ovnen ved 160 grader i ca. 45 minutter.
Derefter blendes de med resten af olien og tilsmages med salt og peber. Nu kan gulerodskoncentratet hældes på flaske. Hvis den er for tyk kan den fortyndes med lidt vand.
Gulerodskoncentratet bruges til at pynte suppen med, sammen med græskarkernerne.
|
|


|
|
|
|
 |
| |
|